Moderne take på americana-genren
I Gaffas flotte dom over One-Eyed Mules første album fra 2006,
fremhævede bladet det 'velspillende band' og forsanger Rasmus Dall
som et 'åbenlyst talent'. At anmelderen desuden fandt prædikater som
'hypnotiserende ' og en 'ambitiøs refleksion fra Guds eget land' frem,
har været med til at højne forventningerne til en opfølgning på
debutalbummet.
Det københavnske band er nu klar med deres andet album 'from the
beats to the bible'. På det nye album har drengene flyttet sig over i et
spændende urbant lydunivers, som de tilføjer en underlæggende
analog knitren. Bandets gedigne rock'n'roll fremstår derfor som et
modigt og moderne take på americana-genren.
Americana-bandet formår på albummet i samme overbevisende facon
at invitere de stærke inspirationskilder som Woodie Guthrie, Bob
Dylan og Violent Femmes indsvøbt i et Ennio Morricone-univers,
indenfor i et skandinavisk tonerum.
Den helt igennem analoge indspilning i Feedback Recording i Århus,
med producer Christian Vad og lydtekniker Tom Andersen (The
Broken Beats, Powersolo, Gnags etc.) ved roret, skaber den
autentiske og ærlige lyd, der præger hele albummet.
Medio marts skrev bandet kontrakt med Indie pladeselskabet
Artiscope Music, som blandt andet med den aktuelle Americanamusiker
Dennis Mejdal har gode erfaringer inden for genren.
I løbet af 2008 kan vil man kunne møde One-Eyed Mule til en lang
række koncerter herunder eksempelvis Spot-festivalen, hvor de på
fornemmeste vis er blevet headhuntet til at give en koncert.
|